Efterløn i 2026: betingelser, satser og skattefri præmie

Efterløn giver dig mulighed for at trække dig helt eller delvist tilbage nogle år før folkepensionen. Ordningen er ikke gratis, og den er ikke automatisk: du skal have betalt efterlønsbidrag gennem det meste af dit arbejdsliv, og du skal opfylde en række krav på det tidspunkt, du vil gå.

Denne guide gennemgår betingelserne, satserne, hvordan pensioner modregnes, hvad du får ud af at vente, og hvad fortrydelsesordningen kan og ikke kan. Er du i tvivl om din konkrete situation, er a-kassen den eneste, der kan regne den igennem, fordi svaret afhænger af din fødselsdato og din bidragshistorik.

Seks betingelser

For at få efterløn skal du:

1. være medlem af en a-kasse
2. bo i Danmark, på Færøerne, i Grønland, i et andet EU- eller EØS-land, i Schweiz eller i Storbritannien
3. have nået efterlønsalderen
4. have betalt efterlønsbidrag i 30 år og senest være begyndt på din 30-årsfødselsdag
5. have fået værdien af dine pensioner indberettet til a-kassen
6. have ret til dagpenge, altså stå til rådighed for arbejdsmarkedet

Den fjerde er den, folk falder på, og den kan ikke indhentes senere. Er du født før 1. januar 1978, gælder der dog lempeligere krav.

Du skal desuden opfylde et indkomstkrav på 286.632 kr. inden for de sidste tre år som fuldtidsforsikret, eller 191.088 kr. som deltidsforsikret. I nogle tilfælde gælder i stedet et beskæftigelseskrav på 1.924 løntimer for fuldtidsforsikrede og 1.258 for deltidsforsikrede. Kravet skal som udgangspunkt opfyldes gennem arbejde i Danmark, så du kan gradvist miste retten, hvis du arbejder i udlandet i flere år.

Efterlønsalderen afhænger af din fødselsdato

Fødselsdato	Efterlønsalder	Folkepension	Mulige år på efterløn
1. juli 1959 – 31. december 1962	64	67	3
1. januar 1963 – 31. december 1966	65	68	3
1. januar 1967 – 30. december 1970	66	69	3

Er du født efter 1970, kan begge aldre blive højere, fordi de tilpasses den gennemsnitlige levealder. Perioden på efterløn er tre år for alle årgange fra juli 1959 og frem.

Du mister retten til efterløn senest ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

Bidraget: 593 kr. om måneden

Efterlønsbidraget er 593 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 396 kr. for deltidsforsikrede i 2026. A-kassen opkræver det sammen med kontingentet, men det er en særskilt udgift.

Netop derfor holder vi det ude af prissammenligningen på alle 21 a-kasser. Bidraget er det samme, uanset hvilken a-kasse du vælger, så det ville kun gøre alle priser 593 kr. højere uden at ændre rækkefølgen. Bidraget er til gengæld fuldt fradragsberettiget, se fradrag for a-kasse og fagforening.

Du skal betale i højst 30 år og senest begynde, fra du er fyldt 30 år. Har du fået et efterlønsbevis eller er gået på efterløn, skal du ikke betale bidrag længere.

Melder du dig ud af ordningen, kan du få bidragene tilbage, hvis du ikke har brugt dem. Overføres de til en dansk pensionsordning med løbende udbetaling eller en ratepension, sker det uden skat eller afgift. Får du dem kontant, betaler du indkomstskat, i særlige situationer en afgift på 30 procent. Overføres de til en udenlandsk pensionsordning, som Skattestyrelsen ikke har godkendt, er afgiften 60 procent.

Satsen: op til 22.041 kr. om måneden

Efterlønnen er højst 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 14.694 kr. for deltidsforsikrede i 2026. Det er de samme beløb som de højeste dagpenge, fordi efterlønnen beregnes af den dagpengesats, du ville have fået som ledig.

For at få satsen for fuldtidsforsikrede skal du have været fuldtidsforsikret i mindst 10 år inden for de seneste 15 år, og mindst 52 uger skal ligge lige før overgangen til efterløn.

Satsen ligger fast i hele din efterlønsperiode. Den bliver kun reguleret årligt, hvis dagpengesatsen ændrer sig.

Efterlønnen udbetales for 160,33 timer om måneden, bagud, den sidste bankdag i måneden.

Din efterløn kan blive nedsat i to situationer. Er du født før 1. juli 1959 og går på efterløn uden at opfylde udskydelsesreglen, kan du højst få 91 procent af de højeste dagpenge, altså 20.057 kr. Er du tilmeldt via fortrydelsesordningen, sættes efterlønnen ned med 2 procent af højeste dagpengesats for hver 12 måneder, du ikke har betalt bidrag i forhold til den almindelige tilmelding.

Læg mærke til, at 91-procentsatsen kun rammer årgange født før juli 1959. De årgange har nået folkepensionsalderen i 2026, så satsen er i praksis historisk for nye efterlønsmodtagere. Møder du den i ældre vejledninger eller pjecer, gælder den formentlig ikke dig.

Pensioner bliver modregnet

Har du pensionsordninger, får du mindre i efterløn. Det gælder, uanset om pensionen bliver udbetalt eller ej, og det er den enkeltstørrelse, der overrasker flest. En pension, du ikke rører, sænker altså din efterløn.

Modregningen bliver typisk større, hvis pensionen faktisk bliver udbetalt i efterlønsperioden. Derfor skal du give a-kassen besked, hvis du begynder at få en pension udbetalt eller får forhøjet en udbetaling.

Modregningen beregnes med forskellige procenter for livsvarige pensioner og for ratepensioner og kapitalpensioner, og satserne afhænger også af, om pensionen udbetales undervejs. De præcise procenter har vi ikke kunnet finde på en myndighedsside, kun i a-kassernes eget materiale, og vi skriver dem derfor ikke her. Bed din a-kasse om en beregning på dine faktiske ordninger, før du beslutter dig. Er du født før 1. januar 1956, kan du desuden få særligt lempet modregning ved at udskyde overgangen.

Skattefri præmie for at vente

Venter du med at gå på efterløn og arbejder videre, kan du optjene en skattefri præmie. Det kræver, at du har et efterlønsbevis.

Hver 481 arbejdstimer udløser som udgangspunkt én præmieportion. En portion er 15.870 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.580 kr. for deltidsforsikrede i 2026. Du kan højst optjene 12 portioner, og præmien er skattefri, så beløbet er dit.

Tolv fulde portioner er 190.440 kr. for en fuldtidsforsikret. Det er et betydeligt beløb, og det er hele grunden til, at spørgsmålet om hvornår du går, er værd at regne på frem for at afgøre på fornemmelse.

Er du født 1. juli 1959 eller senere, kan du optjene timer fra det tidspunkt, efterlønsbeviset har virkning, og frem til du går på efterløn. Venter du, indtil 2-års-reglen er opfyldt, tæller arbejdstimer efter overgangen til efterløn også med.

Du søger præmien hos din a-kasse, når du har nået folkepensionsalderen. Fristen er tre år efter, du er blevet folkepensionist, ellers forældes kravet.

Efterlønsbeviset er værd at få, også hvis du ikke går

Opfylder du betingelserne ved din efterlønsalder, men vælger ikke at gå, udsteder a-kassen et efterlønsbevis. Beviset giver dig tre ting:

• ret til at gå på efterløn på et senere tidspunkt
• ret til efterløn, selv om du ikke længere står til rådighed for arbejdsmarkedet, for eksempel på grund af sygdom
• mulighed for at optjene skattefri præmie

Den anden er den vigtigste og den mest oversete. Uden bevis kan sygdom koste dig retten til efterløn. Med bevis er retten sikret.

A-kassen kan have brug for oplysninger fra dig, før beviset kan laves, og fristen er typisk tre måneder. Overholder du den ikke, får beviset først virkning fra en senere dato, og du mister optjening af præmie i mellemtiden.

Arbejde ved siden af efterlønnen

Du må arbejde, mens du er på efterløn. Løntimer fradrages som udgangspunkt time for time.

Tjener du mindre end 305,29 kr. i timen, har du ret til lempet fradrag. Så omregnes din løn til timer ved at dividere med omregningssatsen i stedet for at bruge dine faktiske timer, og du bliver modregnet for færre timer, end du har arbejdet. Tjener du 3.000 kr. for 20 timers arbejde, bliver du modregnet 3.000 divideret med 305,29, altså 9,83 timer.

Det lempede fradrag gælder kun de første 47.233 kr. før skat, du tjener på lønarbejde pr. år. Derefter modregnes time for time igen. Beløbet sættes forholdsmæssigt ned i det år, hvor du går på efterløn eller når folkepensionsalderen.

Mens du bruger lempet fradrag, må du højst have 128 arbejdstimer om måneden med en timeløn under grænsen som fuldtidsforsikret, eller 104 timer som deltidsforsikret. Arbejder du mere, får du ingen efterløn den måned.

Uanset lempet fradrag gælder en mindsteudbetalingsregel: bliver din udbetaling mindre end 14,8 timer, får du ikke efterløn for måneden.

Frivilligt, ulønnet arbejde for foreninger og organisationer påvirker ikke din efterløn, så længe det ikke er noget, der kunne udbydes som almindeligt lønarbejde.

Selvstændig virksomhed kræver tilladelse først

Du må kun drive selvstændig virksomhed i begrænset omfang på efterløn, og du skal have a-kassens tilladelse på forhånd. Det gælder både, hvis du vil fortsætte en virksomhed, du har, og hvis du vil starte en ny.

Der findes fire ordninger, du kan få tilladelse til. Én af dem er 80,17-timers-ordningen, hvor du må arbejde præcis 80,17 timer om måneden i en virksomhed, du drev som hovederhverv, inden du gik på efterløn. Timerne fradrages i efterlønnen.

Får du afslag, kan du ikke få efterløn, før du har ændret virksomhedsforholdene, søgt igen og fået godkendelsen. Søg derfor i god tid, ikke samtidig med at du søger efterløn.

Fortrydelsesordningen

Har du meldt dig ud af efterlønsordningen eller aldrig været med, kan fortrydelsesordningen give dig en vej ind igen. Betingelserne er, at du:

• ikke kan opfylde de almindelige indbetalingskrav, inden du når folkepensionsalderen
• har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra din 24-årsfødselsdag, hvis du er født efter 1972
• har været medlem af en a-kasse uafbrudt fra 1. januar 1997, hvis du er født før 1973
• har betalt efterlønsbidrag i mindst 15 år, den dag du når efterlønsalderen

Prisen er reel. Både din efterløn og din skattefri præmie sættes ned med 2 procent for hver 12 måneder, du mangler i forhold til den almindelige ordning. Mangler du fem år, taler vi om 10 procent af begge dele i hele perioden.

Ordningen er altså en nødudgang, ikke et alternativ til at betale bidrag fra man er 30. Men den er bedre end ingen efterløn, og mange ved ikke, at den findes.

Hvis du bliver alvorligt syg

Får du en livstruende sygdom og mister retten til at gå på efterløn, kan du få dine indbetalte bidrag udbetalt kontant. A-kassen hjælper med at søge dispensation hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Sygdommen skal være omfattet af bekendtgørelsen om udbetaling af visse pensionsordninger ved livstruende sygdom.

Dine pligter, mens du får efterløn

Du skal fortsat være medlem af din a-kasse og betale medlemsbidrag, men ikke efterlønsbidrag.

Du skal hver måned sende oplysninger om arbejde og andre forhold, der påvirker udbetalingen. Fristen er en måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb, og overskrider du den, kan du miste efterlønnen for den måned. Har du intet arbejde ved siden af, kan du efter aftale nøjes med at indsende hvert halve år, men ændrer noget sig, skal a-kassen have besked med det samme.

Klage

A-kasserne træffer afgørelserne om efterløn. Er du uenig, klager du til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring, og derfra kan afgørelsen ankes til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Reglerne er de samme i alle a-kasser, og ingen af dem kan give dig en højere efterløn end en anden. Til gengæld er der stor forskel på, hvor grundigt de rådgiver om et valg, der handler om flere hundrede tusinde kroner. Det er værd at spørge om, inden du står ved din efterlønsalder.