Supplerende dagpenge når du arbejder på nedsat tid

Finder du et deltidsjob, mens du er ledig, eller sætter din arbejdsgiver dig ned i tid, behøver du ikke vælge mellem løn og dagpenge. Supplerende dagpenge er dagpenge for de timer, du ikke arbejder. Ordningen er nyttig, men den er også den del af dagpengesystemet med flest frister og grænser, og de fleste afslag skyldes en af dem.

Bemærk, at reglerne blev flyttet i 2026. Supplerende dagpenge stod tidligere i en selvstændig bekendtgørelse, der regnede i uger. Den er historisk nu, og reglerne ligger i bekendtgørelsen om udbetaling af dagpenge, som regner i måneder. Finder du ældre vejledninger med ugetal, læser du en ophævet regel.

Din måned er 160,33 timer

En dagpengemåned består af 160,33 timer, hvis du er fuldtidsforsikret, og 130 timer, hvis du er deltidsforsikret. Udbetalingen sker efter forholdet mellem dine arbejdstimer i måneden og det tal.

Arbejder du 60 timer i en måned som fuldtidsforsikret, får du dagpenge for 100,33 timer. Hver arbejdstime koster altså én dagpengetime, og satsen er den samme som dine almindelige dagpenge. Regn på din egen sats i dagpengeberegneren, og divider med 160,33, hvis du vil kende din timeværdi.

Kan dine arbejdstimer ikke opgøres, fordi arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes din indtægt til timer med omregningssatsen. Den er 305,29 kr. pr. time i 2026. Samme sats bruges ved fradrag for honorarer, hverv og visse pensionsudbetalinger.

Grænsen ved 145,53 timer

A-kassen må ikke udbetale for en måned, hvis der er mindre end 14,8 timer tilbage at udbetale for. Deltidsforsikrede har grænsen ved 12 timer. Reglen kaldes mindsteudbetalingsreglen.

Trækker du 14,8 fra din måned på 160,33 timer, får du 145,53. Har du fradrag for 145,53 timer eller mere i en måned, udbetales der altså ingenting for den måned. For deltidsforsikrede ligger grænsen ved 118 timer, fordi 130 minus 12 er 118.

Læg mærke til, at det ikke kun er arbejdstimer, der tælles med. Vejledningen siger, at alle timer indgår, uanset om der er tale om løntimer, tekniske belægninger eller øvrige fradrag. Sygdom, ferie og fri for egen regning i samme måned kan derfor være det, der skubber dig over grænsen, selv om du kun har arbejdet lidt.

Frigørelsesattesten og fristen på fem uger

Har du et opsigelsesvarsel i deltidsstillingen, skal din arbejdsgiver udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. Attesten er arbejdsgiverens erklæring om, at der ses bort fra varslet, hvis du får et job med flere timer. Uden den står du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet i lovens forstand, fordi du er bundet af varslet.

Fristen er den vigtigste sætning i hele denne guide. Afleverer du attesten til din a-kasse senest fem uger efter, du er begyndt på arbejdet, får du supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Afleverer du den senere, får du først dagpenge fra den dag, a-kassen modtager den. De uger, der ligger før, er tabt, og de kan ikke genoprettes bagefter.

Tjek din ansættelseskontrakt for et opsigelsesvarsel, så snart du siger ja til et deltidsjob. Varslet kan også følge af en overenskomst uden at stå i kontrakten.

30 uger inden for 104 uger

Du kan få supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger. Perioden er løbende, så a-kassen tæller de seneste 104 uger forfra hver måned.

En uge tæller med, når du har arbejdet på nedsat tid, og der samtidig udbetales dagpenge for måneden. Fuld sædvanlig arbejdstid er 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede.

Disse uger tæller ikke med:

• uger, hvor du har fradrag for 37 timer eller mere, altså fuld tid
• uger uden løntimer, hvor du er helt ledig
• uger, hvor du har arbejdet på nedsat tid, men hvor der ikke udbetales dagpenge for måneden

Den sidste er lettest at overse. Rammer du mindsteudbetalingsreglen i en måned, bruger du ikke af de 30 uger i den måned, fordi der ikke blev udbetalt noget.

Helt uden for tidsbegrænsningen ligger uger på arbejdsfordeling eller hjemsendelse, uger som deltidsbrandmand, og uger med fradrag for fritidsbeskæftigelse eller for at afvikle en virksomhed.

Selvstændige tæller anderledes, og strengere

Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, tæller alle uger med i de 30, også uger hvor du slet ikke har arbejdet i virksomheden. Det står udtrykkeligt i vejledningen.

Forskellen er stor i praksis. En lønmodtager, der arbejder deltid hver anden uge, bruger kun de uger med arbejde. En selvstændig i samme situation bruger dem alle, og når dermed de 30 uger på cirka syv måneder frem for over et år. Ugerne løber, indtil du opfylder betingelserne for at være ophørt med virksomheden.

Alt arbejde opgøres i én fælles ret på 30 uger. Har du både et deltidsjob og en virksomhed, deler de samme klippekort.

Forlængelse med op til 12 uger

Når de 30 uger er brugt, kan retten forlænges med op til 12 uger, fire uger ad gangen. Forlængelsen opgøres, når tidsbegrænsningen udløber, og bygger på dit arbejde i de 12 måneder inden.

For fuldtidsforsikrede giver hver af disse fire ugers forlængelse:

• én månedsindberetning med mere end 146 løntimer
• fire ugeindberetninger med mere end 34 løntimer
• to fjortendagesindberetninger med mere end 68 løntimer
• én kalendermåned med drift af selvstændig virksomhed

For deltidsforsikrede er tallene 118, 27 og 54 løntimer. Kun fuldtidsarbejde kan medregnes, målt mod din egen forsikringsstatus, fordi man ikke skal kunne optjene forlængelse ved at arbejde deltid.

Du beder om forlængelsen ved at indsende månedsoplysningerne, og valget gælder fire uger ad gangen. De optjente uger forsvinder ikke, hvis du venter, så du kan gemme dem til en måned, hvor du får mere ud af dem.

Genoptjening af en helt ny periode

Har du brugt både de 30 uger og forlængelsen, skal du genoptjene. Kravet er, at du inden for 12 sammenhængende måneder har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger. Er du deltidsforsikret, er tallet 118 løntimer.

Bliver du lønnet pr. uge eller pr. fjortende dag, gælder henholdsvis 26 uger med over 34 løntimer eller 13 perioder med over 68 løntimer. Arbejdet skal være indberettet af din arbejdsgiver til Skattestyrelsen, så det er de indberettede timer, der afgør sagen, ikke din egen opgørelse.

En trøst i regnestykket

Timerne på deltidsjobbet er ikke spildt, selv om de trækkes fra dine dagpenge. De samme timer kan bruges til at genoptjene retten til dagpenge, til at forlænge eller genoptjene retten til supplerende dagpenge, og til at undgå nedsættelsen hver fjerde måned, som er beskrevet i karens.

Reglerne er ens, men optællingen er a-kassens arbejde

Alle 21 a-kasser administrerer den samme bekendtgørelse. Ingen kan give dig flere end 30 uger eller se bort fra mindsteudbetalingsreglen.

Til gengæld er der en del at holde styr på: femugersfristen, optællingen af de 104 uger, opgørelsen af forlængelsen og orienteringen inden retten udløber. A-kassen har pligt til at fortælle dig i god tid, før de 30 uger er brugt, og til at opgøre din mulige forlængelse. Bliver du sat ned i tid, er det den samtale, du skal bede om med det samme. Se alle 21 a-kasser, hvis du vil sammenligne pris og vejledning.